at length, at last, finally, eventually · used also as an adverbial intensifier of interrogatives to a somewhat greater degree than -nam
eş: demum, postremo
köken: From tam (“so”) + -dem (“new interpreted particle from īdem”). Compare with its earlier doublet: tamen. Both with original meaning supposedly "so(much)ever".
Tandem hīs Aenēān compellat vōcibus ultrō: …. At last [Dido] – of her own accord – confronts Aeneas, to say to him: ….
Dancai sidste instans, langt om længe, med tiden, omsider, til sidst
Used other than figuratively or idiomatically: see med, tid. · pointing out a change that has happened gradually or in small intervals
Er det ikke blot udtryk for, at skolen følger med tiden og leverer, hvad samfundet til enhver tid måtte have brug for?
Med tiden er hen blevet ret høj.
De mange praktiske formål, som vandet tjente hos cistercienserne^([sic]) er med tiden udeladt.
Norveççeetter hvert, langt om lenge, omsider, til slutt