çekim: geçmiş κρέμασα · ortaç έχοντας κρεμάσει · şimdiki κρεμάει · ulaç κρεμώντας
zıt: ξεκρεμάω, ξεκρεμώ
köken: From the modern κρεμ(ώ) + -άω, from Ancient Greek κρεμῶ (kremô), contracted form of κρεμάω (kremáō) < κρέμαμαι (krémamai), κρίμνημι (krímnēmi) of uncertain etymon. Also see κρέμομαι (krémomai). Cognate with Mariupol Greek кримазу (krimazu).
Έτσι είναι σαν ένα είδος εξειδικευμένων γυαλιών για το τηλεσκόπιο σας. — Yani teleskoba hoş bir gözlük takmak gibi.
to hang; to suspend or float in a high position as if suspended · to be poured over something; to fall and cover something · to go across; to span; to go from one side to the other
çekim: geçmiş 掛かった
aile: のしかかる, よりかかる
ここから何枚かのスライドでは、あの小さな四角の部分に — Yani teleskoba hoş bir gözlük takmak gibi.
壁に絵が掛かっている。
月が中天に掛かる。
イチゴにミルクがかかっている。
Çince懸 /悬, 懸掛 /悬挂, 掛 /挂
女军人佩戴无檐帽。 — Erkeklerin ise geneli başına şapka takmaktadır.
to take, to hold, to grab, to seize, to arrest · to catch, to seize · to slaughter, to butcher, to kill (an animal)
çekim: geçmiş 잡았다
eş: 사로잡다, 도살하다
zıt: 놓다, 놓치다
köken: First attested in the Yongbi eocheon'ga (龍飛御天歌 / 용비어천가), 1447, as Middle Korean 잡다 (Yale: capta).. Unclear relationship to Proto-Tungusic *ʒapa- (“to grab, catch, take hold of”). Compare Manchu ᠵᠠᡶᠠᠮᠪᡳ (jafambi), Evenki дябамӣ (ʒabamī), and Nanai дяпаори (ʒapaori).
to sit, to be seated · to sit in an official seat; sit in council or court, hold court, preside · to keep the field, remain encamped
çekim: ortaç sessum · şimdiki sedet · ulaç sedēns
köken: From Proto-Italic *sedēō, from earlier *sedējō, from Proto-Indo-European *sed-éh₁-ye-ti (*eh₁-stative), from *sed-, the same root as sīdō (“to settle, sink down”). Cognates include Sanskrit सीदति (sī́dati), Old Church Slavonic сѣдѣти (sěděti), Old English sittan (English sit). The perfect sēdī was originally the perfect of the related third-conjugation verb sīdō; this can be seen in how prefixed…
köken: A merger of two related verbs: 1. Old Norse hengja (“to hang (transitive)”), from Proto-Germanic *hangijaną, cognate with German hängen; and 2. Old Norse hanga (“to hang (intransitive)”), from Proto-Germanic *hanhaną, cognate with English hang and German hangen. In the past tense, Danish still distinguishes transitive hængte from intransitive hang (though they are often mixed up).
aile: afhænge, behænge, efterhængt, frithængende, have noget hængende over hovedet, hænge i, hænge i bremsen, hænge i en klokkestreng, hænge i en tynd tråd, hænge i gardinerne
Er det her din sikring? — Delta Oakleys takmak isterse kendisi bilir.
Norveççebestige, henge, montere, ridedyr
Det er derimot tillatt for dem å bære de jødiske farger. — Yahudi oldukları için sarı yıldız takmak zorundaydı.